Fynske Fristelser findes også i et større format med flere spændende fødevarer, og den kan købes her i shoppen, på de fynske turistkontorer og i boghandelen.

-------------------------------------------

Foto: Peter Baastrup
>>www.adit-dk.dk

Tekst: Stefan Hestnes

Af fødevareminister Mariann Fischer Boel:

Den irskfødte forfatter Oscar Wilde har engang sagt: “Jeg kan modstå alt - undtagen fristelser”. Jeg ved ikke, om Oscar Wilde nogensinde besøgte Fyn - men jeg er sikker på, han ville have elsket Fyn med alle dens herlige kulinariske fristelser.

Fyn kaldes jo Danmarks Frugthave - og med god grund. Her er et sandt overflødighedshorn af frugtplantager og gartnerier. Saftige æbler hænger side om side med rubinrøde hindbær og sorte solbær. Personligt holder jeg også meget af fjordrejer fra Kertinge Nord, nyhøstede asparges fra Vestfyn - og gode oste fra fynske mejerier på morgenbordet.

Fyn har lidt af en særstatus på fødevareområdet i Danmark. Fyn har gennem århundreder gået forrest i udviklingen af fødevarer med god smag - til glæde for os fynboer og andet godtfolk.

Jeg håber, at “Guide til Fynske Fristelser” vil gøre det lettere og sjovere for kulinariske eventyrere og andre madelskere at få del i denne dejlige mangfoldighed.

God fornøjelse - og god appetit!

Det er med rette, at vi på Fyn er stolte af vor rygeosttradition og regner den for en af vore allerbedste fynske specialiteter. I dag produceres der herhjemme anslået 1500 tons rygeost om året.
Men hjemme i haven eller sommerhuset ved de smukke fynske strande er det populært at spise hjemmelavet friskrøget rygeost, der er blevet røget over den valgte strøelse i den lille ovn, mens de andre retter indtages - ikke sjældent har der først været røget ål, og rygeosten er så den perfekte afslutning på en sommerfrokost i det grønne.

Rygeosten spises traditionelt på Fyn på et stykke rugbrød eller hvidt brød med masser af nyklippet purløg og nye radiser - nogle krydrer med salt og peber. Helt enkelt og godt! De mere avancerede fynboer putter grov sennep eller syltetøj på - eller fynsk rosengele!

Fyns smukke natur har altid haft en gavnlig virkning på udbyttet fra den fynske muld. De mange smukke levende hegn, grundlagt helt tilbage i 1700-tallet - hvor ellers findes så mange fortryllende syrenhegn? - giver god læ for vinden, og om vinteren nyder de kystnære områder godt af vandets varme.

Det er de ideelle vilkår for frugtdyrkning, så det er ikke underligt, at Fyn regnes for Danmarks Frugthave, og i dag er hovedparten af den friske danske frugt, vi spiser, stadig modnet i fynske frugtplantager! - og den danske sommer giver frugterne en smag, de misunder under varmere himmelstrøg.

anmarks have eller Danmarks grønne hjerte er beskrivelser, vi ofte ser hæftet på det eventyragtige fynske landskab. Det er svært at forestille sig disse beskrivelser uden at få syn om smukke blomsterflor i den fynske natur.

Og det er helt rigtigt! Fyn er beriget med alverdens smukke frembringelser i de flotteste farver, og om sommeren flyver de flittige fynske bier fra blomst til blomst. Her sørger de ikke bare for bestøvningen, så næste års blomsterflor sikres, de leverer samtidig den dejligste honning med den fulde honningsmag. Honning består mest af sukkerarter (frugt- og druesukker), men indholdet af diverse smagsstoffer giver honningen dens karakteristiske smag. En del af disse smagsstoffer stammer fra blomsternes olier. Der er fundet over 180 forskellige stoffer i honning!

Chokoladen fra Summerbird Chocolaterie i den vestfynske by Assens er en delikatesse for kendere. Chokoladen fås kun i specialforretninger, og kvaliteten bygger på ideen om produkter baseret på verdens bedste råvarer.

Begyndelsen på Summerbirds historie er de efterhånden klassiske og eftertragtede "Summerbird Pure Amande" - et stykke af den fineste marcipan formet som en smuk sommerfugl, overtrukket med et tykt lag af vel nok verdens bedste chokolade "Caraque". Enkelt, men helt igennem genialt, for grundlaget er kompromisløshed, hvad angår råvarerne, der i dette tilfælde er chokolade og marcipan - en marcipan, som de selv betegner som verdens bedste, fremstillet af de fineste og meget aromatiske og olieholdige spanske Valenciamandler, med hele 75 procent mandler og kun 25 procent sukker i massen.

Et eldorado af fynsk natur - i vandet! Fyn er ikke kun smukke landskaber, det er også lune bugter og vige, langstrakte sandstrande, klinter og stenede strande. I alt 1130 kilometer kyst midt i Danmarks smørhul, og næsten alle kyster er velegnet til en oplevelse med at fange den fynske havørred. Efter en stor indsats for at forbedre leve- og ynglevilkår for de fynske ørreder, samtidig med udsætning af yngel, er Fyn nu ude i Europa kendt som et af de bedste steder at fiske efter havørreder! - eller havlaks, som den ofte tid-ligere blev kaldt.

Det er Fyns Amt, der står for forbedring af de fynske ørreders vilkår, og det er Fyns Laksefisk Elsesminde, der nu igennem en lang årrække har opdrættet ynglen til udsætning.

Eksempelvis er omkring to tredjedele af de spærringer fjernet, som tidligere har forhindret hav-ørreden i at komme op i de fynske åløb for at gyde.

De fleste indfødte fynboer holder traditionen i hævd og spiser gerne brun-sviger til snart sagt alle lejligheder. For folk, der kommer fra andre egne af landet, er det ofte uforståeligt, at jo mere det søde stads flyder ud over kanten, jo højere værdi har den for en indfødt fynbo. Det er ikke usædvanligt, at fynboen ved bageren beder bagerjomfruen om at udvælge den bedste brunsviger med ordene; "og der må gerne være godt med snask på..."

En morgenbrunsviger spises på Fyn ikke kun som "basse", men også som pålæg på rundstykket, med den snaskede side mod rundstykket. Det yndes at drikke mælk til. Traditionelt er det en festspise, der nydes til kaffen, men i dag har det udviklet sig til at være en "kage", der nydes i næsten alle døgnets timer.

Mange andre steder i landet kan brunsviger også købes, men for en fynbo er det sjældent den store oplevelse, for her på øen stilles der krav til vor nationalspise.

Oprindeligt var den fynske most en gæret drik, lavet på æbler og pærer, eller blommer. Denne stærke drik skulle holde hele den kolde tid, så det var store mængder, der blev produceret, for at alle kunne slukke tørsten.

I dag er der ikke alkohol i æblemost, men traditionen har lange rødder - også de gamle romere kendte til at presse safterne ud af frugter.
I første halvdel af sidste århundrede måtte intet gå til spilde, og de æbler, som Fyn var så velforsynet med, blev ikke bare brugt som spise- eller madæbler. Den høst, der herudover blev tilovers, blev brugt til at presse saft af - den såkaldte æblemost. Lige efter Anden Verdenskrig var der over hundrede mosterier i Danmark! I 1960erne blev der årligt brugt over 200 millioner æbler til at presse saft af!

For nutidens danskere kan det komme som en overraskelse, at boghveden har så farverige og smagfulde muligheder, som den virkelig har. Fyn er kendt i hele Danmark for vor boghvedegrød, som stort set ingen fynboer, undtaget nogle få entusiaster, spiser nu om dage…
Men selve boghveden, dyrket i den dybe fynske muld, er ved at få en renæssance for dens andre fortræffelige muligheder.

Vi ved med sikkerhed, at der allerede omkring år 1300 var dyrkede marker med boghvede på Fyn. Vi kender boghveden helt tilbage fra vikingetiden, og dens anvendelsesmuligheder gennem tiden har ikke skortet på fantasi. Ud over de traditionelle brød, supper og pandekager har boghveden været brugt, blandt meget andet, som liggeunderlag og fyld i puder.

Så langt tilbage som i 1500-tallet er der en omfattende mejeriproduktion i Danmark, og specielt på herregårdene er der i 1700-tallet tale om et betydeligt omfang, og igen er Fyn fremme i front, for med de mange herregårde bliver Fyn hurtigt et rigt mejeri-område, til eksempel for det øvrige danske rige. Senere er der en ikke ubetydelig eksport af dansk smør, og den tids betegnelser "herregårdssmør" og "bøndersmør" fortæller indirekte køberne om kvalitetsforskellene.

Herregårdssmørret, der opnår den højeste pris på markedet, bliver eksporteret til England og Norge, der dog også aftager noget af det ringere bøndersmør. I England bliver det dårligste danske smør blandt andet brugt til smøring af maskiner.

I Refsvindinge Bryggeri på Østfyn er der nu blevet brygget øl i fire generationer. Den nuværende brygmesters oldefar grundlagde bryggeriet tilbage i 1885 - i dag er det John Juul Rasmussen, der på Danmarks mindste bryggeri er både direktør, brygmester, ølkusk, by-dreng - og alle de andre stillinger, en levende og nutidig virksomhed har brug for.

Et bryggeri, der i den størrelse har overlevet så længe, trods tidernes ugunst for mindre produktionsvirksomheder, må have noget helt unikt at byde på. Det har Refsvindinge Bryggeri selvfølgelig også, ikke bare føres de stolte fynske ølbrygningstraditioner videre, men der brygges øl i en standard, der nu om dage sjældent ses.

Da Fyn altid har været Danmarks have - også hvad angår fødevarer, er det naturligt, at det netop er her, vi finder mange, der dyrker den fynske muld efter økologiske principper. Det betyder i dag, at den fynske ø er beriget med et særligt kendetegn - et utal af gårdbutikker og gårdmejerier, hvor alle ved selvsyn kan se, hvor varerne kommer fra - ikke sjældent er det en ekstra oplevelse for børnene, for mange gårde viser gerne deres dyr frem.

Men det er heller ikke så underligt, at økologi er så populært hos det fynske folk. En nylig rapport fortæller nemlig, at danskerne er europamestre i økologi. Vi forbruger store mængder økologiske varer og har en årtier lang erfaring på området. Vi har et omfattende udvalg af økologiske grøntsager, frugter, kød, ost, mælk etc.

www.falsledkro.dk
www.hesselet.dk
www.kongebrogaarden.dk
www.munkebo-kro.dk
www.restaurantklitgaard.dk
www.kvaegtorvet.com
www.rudolfmathis.dk
www.herregaardspension.dk
www.sortebro.dk
www.valdemarsslot.dk

Her får du overblikket over de spændende fynske fristelser.

Klik på kortet for at se det lidt større.