Sortehat fortæller.
Skrevet af Frederikke Bauder og Julie Jørgensen, 5.kl. Middelfart Friskole.
Sortehat fortæller
- Det startede med …Ja, lad mig nu se…
Det var i 1930. Det var den koldeste dag jeg kan huske i Munkebo Havn. Min fætter havde lovet mig dette pragtfulde skib, Yrsa, lavet af ægte mahogni og det hele. Vi skulle sejle heeele Fyn rundt. Det var på den tur, vi mødte dette mystiske …..væsen:
Jeg mødte hende, da vi lå i Middelfart. Hun hed Ulla. Hun var faktisk temmelig smuk! Jeg mødte hende da jeg gik en tur, vi kom i snak, det endte med jeg spurgte hende, om hun ville med ud at sejle på Yrsa, og det ville hun gerne.
Så sejlede vi videre på vores rejse. Om aftenen, da vi havde lagt os til at sove, vågnede jeg pludselig af en mærkelig lyd. Det kom fra Ullas´ kahyt! Jeg trak hurtigt i mit tøj og løb over til hendes kahyt. Da jeg åbnede døren, fik jeg et ordentligt chok. Ulla var en varulv! Hun begyndte at hyle og knurre. Pludselig stod solen stået op, og Ulla blev langsomt forvandlet til et menneske igen. Jeg prøvede at sige noget til hende, men hun løb ind i sin kahyt og låste døren. Senere kom hun endelig ud for at spise morgenmad. Derefter fik jeg fat i hende.
- Okay, okay. Jeg er en varulv. Når det er fuldmåne, præcis kl.12, bliver jeg til dette afskyelige bæst. Jeg har arvet det fra min far. Hvis jeg ikke bliver kysset med et ægte kærlighedskys inden jeg bliver 30, vil jeg forblive en varulv resten af mit liv, og jeg er 29! Sortehat, det er dig, jeg elsker.
- Jamen, hvorfor lige et kys? spurgte jeg hende.
- Så kan jeg da også bare finde en anden.
- Okaaay. En, to, tre, nu! Og så kyssede vi! Hun fløj op i luften og lyste op i et vidunderligt skær.
- Forbandelsen er hævet! sagde vi som med en mund. Og se, vi er godt i gang med at leve lykkeligt til vores dages ende!
