Fyn skal ses fra vandetFyn skal ses fra Vandet
Den lange kyststrækning, de mange øer samt det smukke kystlandskab gør de fynske farvande til Danmarks mest spændende. Læs her om nogle af de mange muligheder for at komme ud og opleve Fyn fra vandet.
På fjorden
Fjordbåden SvanenSe mere på
www.khj.dk/kanotur
Fjordbåden Svanen – Odense Fjord
Om sommeren sejler Svanen udflugtsture med afgang fra Odense og Boels Bro. Der er anløb i Klintebjerg, Vigelsø, Enebærodde og Lodshuse.
Friluftskortet ODENSE FJORD er et kort over området omkring Odense Fjord, Kerteminde Fjord og Kertinge Nor, men dækker også Hindsholm. På kortet kan I se de officielle cykelruter, og det giver en god oversigt – også fra vandsiden – over, hvor I befinder jer, og hvor I kan få andre naturoplevelser.
I stiger om bord på Svanen på Englandskajen, 5000 Odense C. Reservation og andre oplysninger fås på tel: +45 21 43 59 50 eller
tel: +45 20 23 11 88. En billet til hele fjorden rundt koster 140 DKK. Svanen sejler fire gange om dagen. I kan købe lette anretninger om bord, men I kan også spise jeres madpakke undervejs.
www.fjordensdag.dk, som også fås på Fjordens Dags Sekretariat, lokale biblioteker og turistkontorer.
Svanens sejlplan kan ses på www.nord-line.dk
Sælsafari
På Sælsafari med CastorPrøv også… sælsafari
Ja, I læste rigtigt… Det Sydfynske Øhav kan tilbyde en helt særlig oplevelse, sælsafari. De lavvandede områder omkring Strynø har nemlig en lille bestand af spættede sæler. I sejler ud i en gammel kreaturpram, der formodentlig er den sidste bevarede i Danmark. Den er restaureret så fint, at I nu kan få en sejltur med den gamle dame. Få en sejltur i prammen og oplev Øhavets sæler på nært hold eller se det fantastiske fugleliv. I sejler i den lavvandede del af Øhavet. 2.900 DKK for en 5 timers sejltur med plads til ca. 25 personer.
www.smakkecenter.dk
Eller Øhavsfærgerne
Veteranfærgen HelgeTag f.eks. fra Faaborg til Bjørnø, fra Ærø (Søby) til Als og Mommark, fra Marstal til mini-øen Birkholm eller tag turen fra Svendborg over Skarø til Drejø. Forskellige selskaber har ruterne i Det Sydfynske Øhav, men på nedenstående side er der en god oversigt over alle ruterne med opdaterede sejlplaner for alle ruter.
www.sydfynskeoehav.dk
På åen med kano
Odense AafartEfter 14 km/ 4 timers rolig sejlads er I ved åens udløb i Odense Fjord. Tag jer god tid og nyd dagen: I glider stille forbi Odenses zoologiske have, fodboldklubbens OBs klubhus og baner og videre ind mod Munke Mose forbi Langelinies herskabsvillaer og haver helt ned til åen. Pas på Odense Åfart, der sejler med turbåde på strækningen Munke Mose.
Turen fører jer også gennem hjertet af Odense forbi byens kloster, Eventyrhaven, Skt. Knuds Kirke, ja, tilmed H.C. Andersens mors vaskeplads ved Torvegade. Ved Ejby Mølle skal I have kanoen op af vandet for at komme videre… I er ikke i tvivl!
Derefter går det forbi Søndergårds haver og Kulturbotanisk have. Det er et offentligt grønt område med te-pavillon, borde og bænke. Hold gerne turens længste pause her og spis madpakken. Derefter skal I ud på turens sidste og længste stræk. Forude åbner Odense Fjord sig med det lavvandede område ved Seden Strand.
www.aafart.dk
Øhavets Smakkecenter
Foto: P.H. HarritzØhavets Smakkecenter
Hver smakkejolle rummer 5 personer. Smakkejoller udlejes også i flere dage med udstyr (telt, kogegrej mv.) f.eks. til overnatning på nogle af de mange små øer, hvor der er flere overnatningspladser.
Pris for én times sejladsinstruktion 525 DKK inkl. båd.
Efterfølgende kan smakkejollen lejes for 150 DKK pr. time eller 700 DKK pr. døgn.
Udlejning inkluderer redningsveste, søkort, kompas, sikkerhedsudstyr, anker, mv.
www.smakkecenter.dk
Nordfyn set fra træskibet
Aftentur med Cator i BogenseI sommerhalvåret sejler Castor flere gange om ugen udflugtsture, men skibet kan chartres hele året rundt. Skibet kan tage 39 passagerer og ligger ved Østre Mole i den hyggelige gamle havn i Bogense. Den sejler til Endelave, Samsø og Juelsminde, og det er også muligt at købe enkeltbilletter.
Aftenhyggeture
En tre-timers aftentur kl. 18- 21, hvor en lokal guide på turen mod Æbelø fortæller anekdoter. Inkl. 3 snitter, øl/vand og 1 snaps: Voksne 220 DKK, børn 180 DKK. Billetter og reservation sker hos Nordfyns Turistbureau, tel: + 45 64 81 20 44. Læs mere om fartplan og anden praktisk information på
www.nordfynsturist.dk/castor


