JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic


Fyn er ideel til cykelferie med børn Fyn er ideel til cykelferie med børn

Eventyr på to hjul

Links
Cykelferie er genial, hvis I skal holde ferie med børn. Her kan I selv bestemme ruten og tempoet, så alle kan være med.


Et væld af ruter – et væld af oplevelser

Fint afmærkede cykelruter Fint afmærkede cykelruter - bare følg de blå skilte
Fyn og øerne er fyldt med eventyrlige oplevelser for hele familien, og det fynske landskab er som skabt til cykler. Bakkerne er få og ikke særlig stejle, og de mange skarpe sving og krogede veje gør det næste stykke asfalt til et nyt eventyr. De korte afstande mellem hav, by og børnevenlige oplevelser gør, at Fyn og øerne er et cykelparadis for hele familien.

Uanset hvilken cykelrute I vælger, vil I komme igennem idylliske landsbyer og små købstæder med utallige velholdte stråtækte bindingsværkshuse.

På en enkelt rute kan I nemt komme forbi flere slotte og herregårde, gårdbutikker, museer og attraktioner samt selvfølgelig få stillet sulten på en af de mange familievenlige restauranter. 


Færdigpakkede cykelture

Baggagetransport Baggagetransporten er incl. i alle de færdigpakkede cykelferier.
Der findes en række færdigpakkede cykelture på Fyn som dækker både kortere og længere strækninger og tilbyder overnatning på både hoteller og vandrerhjem.

Alle turene er incl. baggagetransport som gør ferien endnu lettere.