Slotte og Herregårde
Med herregårdenes smukke beliggenhed i et spændende landskab kan man på en rundtur opleve den naturskønhed, som Kerteminde-egnen med rette er kendt for. Inden for cykleafstand fra Kerteminde har man fine muligheder for at følge herremændenes og herregårdenes 600-700 årige historie.
Fra 1200-tallet begyndte adelens herregårde at skille sig ud fra den øvrige landbebyggelse, og i de følgende 600 år kom de til at sætte deres meget stærke præg på landet. På Hindsholm spores deres indflydelse stadig i form af de vidststrakte herregårdslandskaber.
Fra 1200-tallet begyndte adelens herregårde at skille sig ud fra den øvrige landbebyggelse, og i de følgende 600 år kom de til at sætte deres meget stærke præg på landet. På Hindsholm spores deres indflydelse stadig i form af de vidststrakte herregårdslandskaber.
Herregården som militært anlæg
I højmiddelalderen var herregårdene først og fremmest militære anlæg bygget op omkring et fæstningstårn, der var anbragt på et højt, kegleformet voldsted, kaldet en motte. Af selve borganlæggene er der ingen spor tilbage, men de karakteristiske voldsteder kan stadig ses.
Ved Hverringe, i skovkanten vest for vejen fra Kerteminde - findes et velbevaret og meget smukt eksempel på et sådant 5-6 meter højt voldsted. På toppen ligger en nyere kampestenskælder, der har været brugt til opbevaring af is.
I Lundsgaardskovene umiddelbart syd for Kerteminde findes et af landets mest interessante og bedst bevarede voldanlæg fra denne periode. Jomfruhøj har to motter, der begge er omgivet af grave, samt en hesteskoformet, lav vold. På Jomfruhøj er der gjort møntfund fra perioden 1320-1425. Her lå altså en borg, da kong Erik af Pommern i 1413 gjorde Kerteminde til købstad.
Ved Hverringe, i skovkanten vest for vejen fra Kerteminde - findes et velbevaret og meget smukt eksempel på et sådant 5-6 meter højt voldsted. På toppen ligger en nyere kampestenskælder, der har været brugt til opbevaring af is.
I Lundsgaardskovene umiddelbart syd for Kerteminde findes et af landets mest interessante og bedst bevarede voldanlæg fra denne periode. Jomfruhøj har to motter, der begge er omgivet af grave, samt en hesteskoformet, lav vold. På Jomfruhøj er der gjort møntfund fra perioden 1320-1425. Her lå altså en borg, da kong Erik af Pommern i 1413 gjorde Kerteminde til købstad.
Herregården i senmiddelalderen
Adelens stærke borganlæg udgjorde en konstant trussel mod rigsstyret, og i 1396 forbød dronning Margrethe yderligere borgbyggeri. Derefter blev den typiske herregård et lille, ubefæstet anlæg, kaldet en væbnergård.
I 1481 lykkedes det for adelen at få ophævet befæstningsforbudet. På grund af kanonernes fremtrængen byggede man nu ikke længere højborge (motter), men derimod vandborge bestående af flade borgbanker omgivet af vandfyldte grave af 10-15 meters bredde.
To sådanne voldsteder kan endnu ses i Revninge ved gårdene Jershave og Voldsgård. Herregården Jershave kendes netop fra begyndelsen af 1500-tallet, men dens bygninger blev nedrevet omkring 1800.
I 1481 lykkedes det for adelen at få ophævet befæstningsforbudet. På grund af kanonernes fremtrængen byggede man nu ikke længere højborge (motter), men derimod vandborge bestående af flade borgbanker omgivet af vandfyldte grave af 10-15 meters bredde.
To sådanne voldsteder kan endnu ses i Revninge ved gårdene Jershave og Voldsgård. Herregården Jershave kendes netop fra begyndelsen af 1500-tallet, men dens bygninger blev nedrevet omkring 1800.
Herregården som pragtbolig
Fra midten af 1500-tallet var adelens militære rolle udspillet, og herregårdene blev ikke længere opført som befæstninger, men som pragtboliger. Krigsrytteren blev godsejer og herregårdenes arealer blev kraftigt udvidet på bekostning af bøndergårdene.
De store, stenbyggede herregårdsanlæg, der i dag pryder landskabet, stammer næsten alle fra perioden 1550-1800.
De store, stenbyggede herregårdsanlæg, der i dag pryder landskabet, stammer næsten alle fra perioden 1550-1800.
