VisitFyn

"Hvorfor koger barnet i Polentaen" - teaterforestilling på Søbygaard

Oplev teaterforestillingen Pia Rosenbaum i en medrivende monolog i Søbygaards smukke sal.

Friends, My partner, Myself
Teaterforestilling med Pia Rosenbaum
Søby, Funen and the Islands
Events
Photo: Pia Rosenbaum

Get directions

Søbygårdsvej 2

5985 Søby Ærø

Get directions
Loading map...

Ærø Teaterforening på Søbygaard - lørdag d.15.august kl. 15.

Hvorfor barnet koger i Polentaen er titlen på Aglaja Veteranyis selvbiografiske roman om at være på flugt fra Ceausescus grusomme kommunistiske diktatur i 1980’erne.
I en flugt fra både diktatoren og sin egen dysfunktionelle cirkusfamilie søger fortællingens hovedperson ind i fantasiens verden for der at søge ly midt i kaos og rodløshed.
Med lige dele sort humor og nøgterne observationer af flygtningens traumatiserende virkelighed fortælles historien gennem et levet liv, hvor både barnets rene blik og den ældre kvindes erfaring smelter sammen i en rørende fortælling om angst, overlevelse og identitet.

Aglaja Veteranyi blev født i Bukarest i 1962 og kom fra en cirkusfamilie, der i slutningen af 1970’erne slog sig ned i Schweiz som politiske flygtninge. Hvorfor barnet koger i polentaen, der udkom i 1999, er hendes første roman, som indbragte hende flere priser.
Pia Rosenbaum har omsat romanen til en stærk og poetisk monolog:

 I alle mine monologer ligger et ønske om at give stemme til mennesker med eksistentielle spørgsmål: Liv, død, kærlighed, krig, gud, traumer, svigt og tab.
Jeg er selv nysgerrig på, hvorfor jeg altid lander i de bøger eller manuskripter, der omhandler emner som: Krig, overlevelse, flugt og det at være en outsider. Måske er det mine egne traumatiske og generationelle problematikker, jeg forsøger at finde svar på? Pia Rosenbaum

ÆRØ TEATERFORENING 
Billetbestilling: aeroeteaterforening@gmail.com eller sms til 29127067 (Lone Folmer)

Read more
Contact information

Last updated by:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk